Blogindlæg nr. 1 • skrevet d. 09/01/2025
Måske er du landet her, fordi det hele nogen gange føltes lidt for tungt.
Måske har du brug for et sted, hvor du ikke skal forklare alting.
Måske har du bare brug for, at blive mødt som du er.
ikke kun på de gode dage – også de dage hvor du nærmest undgår, at kigge dig selv i spejlet.
på de dage overskuddet er ikke-eksisterende, hvor du er omringet af rod og dit selvværd er i bund.
de dage hvor du knap og nap, føler at din krop kan holde, til én dag mere.
Det er lige præcis dér, du har allermest brug for det – at blive mødt, som du er.
Ikke alle har en de kan gå til, hvor de virkelig føler sig både set, hørt og forstået.
Måske har du en, men ikke helt alligevel.
Det kan også være at du kort og kontant – vil holde det for dig selv.
Der er måske et par dårlige oplevelser i bagagen, der blokere din menneskelige lyst og naturlige interesse, for og i at dele, og som underbevidstheden aldrig helt slipper.
Det er også helt okay.
Jeg kender det. Det er mig.
De fleste dage, faktisk alle, har jeg mindst 1000 tanker og 1000 følelser. Nogle deler jeg, mange holder jeg for mig selv.
Ikke fordi jeg ikke vil dele det, men fordi jeg får en fysisk blokade i hovedet og inden jeg når at se mig om, er tanken, følelsen, eller tanken om en tanke, væk.
Når det er den måde ens krop og ens hovede reagere på at åbne op, er det svært at komme til at bearbejde det, fortælle og på den måde også blive mødt af andre.
Der sidder måske et minde fast om den ene gang, hvor du ikke følte du blev hørt og nu lukker du ned hver gang? Det er uden for din kontrol, det sker bare, uden varsel.
Det kan også være du aldrig har lært at åbne op? Det er måske mere normalt for dig bare at være i det, selv.
Det kunne også være at der egentlig ikke er en speciel grund, i hverfald ikke ud fra hvad du selv ved..?
Det er bare sådan du er, sådan din krop reagere.
Start dér.
Start med at spørge dig selv, hvad det egentlig er, der blokere dit hovede og evne til at åbne op.
Hvad er det der trigger det?
Hvilket moment, hvilke følelser, hvilken tanke?
Skriv det ned.
Alle momenter, alle følelser, alle tanker
For så snart du begynder at anerkende og mærke dine egne følelser, fornemmelser og behov, og imødekommer det der trigger dig, vil din underbevidsthed automatisk begynde at bearbejde og acceptere det. Også hvis du ikke selv mærker det.
Ord for ord, tanke efter tanke, følelse efter følelse.
Allerede der, bearbejder du faktisk også selv dine følelser.
Det er så vigtigt at lære og mærke ordentligt efter inden i sig selv, så du ved, hvad du selv føler.
Tab af selvfølelse og dårlig evne til at forstå, vurdere og placere sine følelser, følger ofte med når man lever med en neurodivergent diagnose, og er en stor del af ens hverdag.
Jeg skal ikke sidde og spille hellig, for jeg er heller ikke særlig god til at mærke efter. Jeg negligerer det meste (oftest ubevidst føler jeg, fordi jeg netop mangler evnen til at mærke efter, i situationen) indtil min krop tvinger alle følelser og tanker ud..
Så for din og dit mentale helbreds skyld – mærk efter, accepter og forsøg at forstå.
Så vil jeg ligeledes for min og mit mentale helbreds skyld, forsøge at gøre det samme.
Lidt er altid bedre end ingenting.
Du behøver ikke at være stærk
Du skal bare være ærlig.
Tak.
Hvis du har noget på hjertet og brug for at blive set, hørt og forstået, er du mere end velkommen til at skrive til mig via min brevkasse.
Du skal blot klikke på fotoet og så vil du blive dirigeret videre til kontakt formularen.
