Blog indlæg nr 2 • skrevet d. 16/01/2026
Det her indlæg er ikke skrevet fordi jeg har noget bestemt at sige, for jeg ved ikke rigtigt hvad jeg vil skrive eller hvor det ender; jeg vil bare gerne være her.
Ikke alle indlæg behøver at være perfekte.
Længe har jeg følt jeg har levet i det samme hamsterhjul, uden noget bestemt at stå op til, bare dagen.
Jeg er lidt fanget i og af min egen krop – sådan føltes det i hverfald tit og ofte.
At lære at være i det, er nok noget af det sværeste. – Jeg har ikke lært det og kommer højst sandsynligt heller aldrig til det.
Til gengæld har jeg på det sidste endelig følt en form for løsrivelse, fra den her gentagne cirkel. Morgenerne er ikke så hårde, dagen skal ikke bare overstås og jeg nyder mere, bare at være – hvilket jeg normalt har ekstremt svært ved.
Om det måske er fordi jeg har startet den her blog og føler at jeg langt om længe faktisk har et oprigtigt formål med livet, eller om jeg blot er i en god periode hvor det gode kort overskygger det dårlige, er noget kun tiden vil vise.
Men noget jeg ved, er hvor glad og utrolig taknemmelig jeg er, for følelsen af at være lidt “fri” igen. Det er som om at den her kæmpe vægt, af både uopfyldte drømme, endeløse tanker, daglige smerter og massere af følelser, pludselig er blevet en smule lettere at bære.
Om det forbliver sådan eller ej, er lidt irrelevant, for om glæden kun er periodisk eller blivende, så gør det mig stadig godt, når det først er her – det er vigtigt at huske.
Drømmen er da uden tvivl at kunne leve et stille liv, uden de her udsving, hvor mit humør og min psyke er forholdsvis stabil.
Et liv hvor jeg ikke overanalysere hver evig eneste lille detalje, af alt, alle og mig selv.
Et liv hvor jeg står op og tænker: hvad byder dagen mon på idag? og ikke: hvad tillader min krop mon idag?
Et liv hvor jeg faktisk selv kan bestemme hvad jeg vil, hvornår jeg vil og hvordan jeg vil gøre det, ligesom så mange andre.
Men det kan jeg ikke.
Så istedet for at prøve på at styre min biologi, presse min krop og sprænge min hjerne, stopper jeg op, mærker efter, trækker vejret en gang ekstra, og husker mig selv på, at det hele nok skal gå.
Lige nu føler jeg lidt jeg endte et helt andet sted end jeg startede. Det som jeg har skrevet til slut, er nok langt fra hvad jeg havde i hovedet til start, hvis jeg overhovedet havde noget specifikt?
Hvad mine tanker og følelser var da jeg gik igang, er slettet fra min hukommelse og jeg ved kun hvordan jeg har det lige nu – det er lidt sådan jeg fungere, åbenbart. Men det lærer jeg vel med tiden?
Er lidt lost i det hele lige nu, men måske jeg også bare er træt og fyldt. Så nu vil jeg lukke og slukke for i aften.
Tak for at læse med hvis du er nået her til & i det hele taget, bare at være her – det betyder alt ❤
~ Natasja Malou Kristensen.
Personlig, uden filter & dybfølt blog 